Nokia N97 - Adgangskoder

background image

Adgangskoder

Hvis du glemmer en af koderne, skal du kontakte

tjenesteudbyderen.
PIN-kode (Personal Identification Number) — Denne kode

beskytter SIM-kortet mod uautoriseret brug. PIN-koden (4-8

cifre) følger som regel med SIM-kortet. Hvis du tre gange i

træk indtaster forkert PIN-kode, spærres PIN-koden, og du

skal indtaste PUK-koden, før du kan bruge SIM-kortet igen.

UPIN-kode — Denne kode følger muligvis med USIM-kortet.

Et USIM-kort er en udvidet version af et SIM-kort, og det

understøttes af 3G-mobiltelefoner.

PIN2-kode — Denne kode (4-8 cifre) følger med nogle SIM-

kort og er påkrævet for at få adgang til bestemte funktioner

på enheden.

Låsekode (også kaldet sikkerhedskode) — Låsekoden er med

til at beskytte din enhed mod uautoriseret brug. Den

forudindstillede kode er 12345. Du kan oprette og ændre

koden, og du kan indstille enheden til at anmode om koden.

Hold den nye kode hemmelig, og opbevar den på et sikkert

sted. Undlad at opbevare koden sammen med enheden. Hvis

du glemmer koden, og enheden låses, skal den sendes til

service. Der skal muligvis betales et servicegebyr, og alle dine

personlige data på enheden kan blive slettet. Kontakt et

Nokia Care-center eller din forhandler for at få yderligere

oplysninger.

PUK-kode (Personal Unblocking Key) og PUK2-kode — Disse

koder (8 cifre) er påkrævede for at ændre henholdsvis en

spærret PIN-kode eller PIN2-kode. Hvis koderne ikke følger

med SIM-kortet, skal du kontakte den netværksudbyder, hvis

SIM-kort sidder i enheden.

UPUK-kode — Denne kode (8 cifre) er påkrævet for at ændre

en spærret UPIN-kode. Hvis koden ikke følger med USIM-

kortet, skal du kontakte den netværksudbyder, hvis USIM-

kort sidder i enheden.

IMEI-nummer (International Mobile Equipment

Identity) — Dette nummer (15 eller 17 cifre) bruges til at

identificere gyldige enheder på GSM-netværket. Enheder, der

bliver f.eks. stjålet, kan få blokeret adgangen til netværket.

Enhedens IMEI-nummer findes under batteriet.